Der er ikke noget, der tyder på, at Clement Lenglet er at finde i FC Barcelona i næste sæson. Derimod ønsker klubben at sælge ham hurtigst muligt.

Den 26-årige franske forsvarer forventes at være en blandt flere Barcelona-spillere, der forlader den catalanske klub i løbet af sommerens transfervindue.

LÆS OGSÅ: Karim Benzema taler ud om Kylian Mbappés beslutning

Hidtil har han dog ikke vist den store lyst til at forlade klubben, selvom han ikke får meget spilletid. Da han har kontrakt frem til sommeren 2026, kan han potentielt nægte at forlade klubben.

Nu skriver SPORT dog, at han skulle være åben for at forlade klubben, men dog kun på et lejeophold, da han ønsker at gøre sig fortjent til at få en plads på førsteholdet i Barcelona.

Der er meget, der tyder på, at Premier League kan ende med at blive hans destination, hvis det ender med, at han accepterer et skifte væk fra Barcelona – enten permanent eller på et lejeophold.

Årsagen til dette er, at der er intet mindre end fire klubber, der viser interesse for ham. Ifølge SPORT er han på radaren i både Arsenal, Tottenham, Newcastle og Everton.

LÆS OGSÅ: Disse 3 klubber vil have Martin Braithwaite

Til trods for, at der er interesse fra op til flere klubber, er Lenglet endnu ikke nået til enighed med en af dem. Det kan derfor ikke udelukkes, at den ender med, at den franske forsvarer beslutter sig for at blive i Barcelona denne sommer.