En lækker stil hos mænd udstråler charme, selvsikkerhed og personlighed. Hvis du som mand synes, at dit klædeskab er begyndt at se lidt for kedeligt ud, så kan det være du skal til at shoppe nyt og elevere dit look!
I denne artikel har vi samlet 6 ting, som du som stilbevidst mand må og skal have hængende i din garderobe!
1. Basic t-shirts
Først og fremmest skal du have styr på de basic komponenter i klædeskabet, som kan sammensættes med alt. Sorte, hvide og grå t-shirts passer nærmest til alt, så hvis du skal hurtig ud af døren, så er det smart med en masse basic tøj, som du hurtig kan smide på.
2. En blazer
En blazer kan elevere et hvert simpelt look. Hvis du for eksempel tager et par jeans og en t-shirt på, så kan du gøre dit outfit endnu smartere og strømlinet med en fed blazer ud over.
3. Habitbukser
Lige nu er den pæne stil dominerende i bybilledet. Flere og flere stilbevidste mænd foretrækker habitbukser frem for jeans, og det ser også langt mere moderne ud. Habitbukser kan både bruges på arbejdet eller til en festlig begivenhed. Mange af dem er også langt mere behagelige at gå med end for eksempel et par jeans.
4. Jakkesæt
Enhver mand bør have mindst et jakkesæt i garderoben. Jakkesæt er et must have til de fornemme fester eller bryllupper. Jakkesæt går aldrig af mode, så det er en livslang investering at købe et flot og stilfuldt jakkesæt til klædeskabet.
5. Herresko
Det er ikke kun kvinder, som kan fylde garderoben op med et arsenal af sko. Som mand er det fedt at have lidt forskellige varianter at vælge imellem. Sørg for du både har behagelige sneakers, laksko, støvler og sandaler, så der er et par sko til enhver begivenhed.
6. Skjorter
Skjorter er en alsidig tøjgenstand. Du kan have skjorter på på kontoret, til fester eller i byen. Skjorter kan både kombineres med habitbukser for at give et mere moderne look, eller du kan bruge din skjorte sammen med et par jeans, hvis du vil være mere casual.