Belgiske fans i smuk gestus til svenskerne efter tragedie

Date:

Kampen mellem Belgien og Sverige var netop blæst til halvleg ved stillingen 1-1.

Men spillerne kom aldrig ud fra omklædningsrummene igen.

I pausen fik spillerne nemlig at vide, at to svenske statsborgere var blevet skudt og dræbt i et terrorangreb få timer før kampstart. Nyheden var imidlertid ikke nået frem til landsholdet, inden kampen gik i gang, og derfor løb de lykkeligt uvidende rundt på den belgiske grønsvær.

Da først informationen nåede spillerne, var der imidlertid ikke noget at rafle om. Både svenskerne og belgierne var enige om, at kampen ikke skulle genoptages.

Meddelelsen blev givet til tilskuerne på stadion, der samtidig fik besked om, at de skulle blive på stadion af sikkerhedsmæssige årsager. Faktisk gik der timer, før de svenske fans kunne blive evakueret.

Men i ventetiden udspillede sig et af de scenarier, hvor man bliver klar over over, at selvom man hepper på hvert sit hold, så er og bliver fodboldfans en stor familie.

For med en tom bane som baggrund begyndte stadion at blive lyst op at tusindvis af små lamper fra belgiske fans, der viste deres støtte til de svenske fans. Og der gik ikke lang tid, før de belgiske tilskuere brød ud i kampråd til ære for de svenske fans.

Se det smukke øjeblik i videoerne herunder. Artiklen fortsætter længere nede.

I nat har der været gang i en menneskejagt med 5000 belgiske betjente. Den seneste melding er, at en 45-årig tunesisk mand, som opholdt sig i Belgien ulovligt, er blevet skudt. Det vides ikke, om han er i live efter skudvekslingen.

Videoer fra øjeblikkene før og efter skyderiet viser, at den formodede gerningsmand løb ind i en bygning med en stor glasfacade, affyrede et antal enkeltskud, og kort efter flygtede fra stedet. Ifølge vidner skulle manden have råbt “Gud er stor” på arabisk både før og efter angrebet.

Det vides i skrivende stund ikke, om resten af kampen bliver spillet på et andet tidspunkt, eller om den bliver afsluttet med halvlegsresultatet.

Andre Artikler

Sådan slapper du af efter fodboldtræning

Sponsoreret indlægEfter en intens fodboldtræning er det vigtigt at give kroppen og sindet mulighed for at restituere. Uanset...

Ronaldo tjener lige så meget som de 10 bedst betalte Premier League-spillere tilsammen: Se de vilde lønninger i Saudi Pro League

Mens Europas største fodboldstjerner i de største klubber tjener imponerende lønninger og er økonomisk sikret for livet, blegner...

Paul Pogba kan snart vende tilbage: Her er de mest sandsynlige klubber, der kan hente ham

Den 31-årige franskmand Paul Pogba blev testet positiv for testosteron under sæsonens første Serie A-kamp mod Udinese. Testosteron...

De 10 bedst betalte spillere i Europas top 5 ligaer – rangeret fra lavest til højest

Hvis en fodboldspiller ønsker både sportslig succes, høj konkurrence og en lukrativ løn, skal de typisk vælge en...