Analyse: Er der hvidvaskning involveret i FC. Barcelona?

Gordon handlen blev mulig, fordi Barcelonas regnestykke ændrede sig

Ifølge Louise Taylor i The Guardian artiklen “Anthony Gordon skal til lægetjek i Barcelona før en handel på 69,3 mio. pund fra Newcastle”, har FC Barcelona aftalt en handel med Newcastle på 69,3 mio. pund, mens Gordon står til en markant lønstigning og selv har ønsket skiftet til Barcelona. Artiklen beskrev samtidig, at transfermarkedet først åbner 15. juni, så formaliteterne kan først låses lidt senere, selv om klubberne arbejder på at få det væsentlige på plads inden da.

Det interessante er ikke kun beløbet. Det interessante er timingen. Barcelona har i flere år været kendt som klubben, der næsten kunne finde penge til store navne, men derefter kæmpede med registreringer, lønloft, udskudte betalinger og La Ligas økonomiske kontrol. Når en spiller som Gordon pludselig bliver realistisk, ser det udefra ud som et økonomisk spring. Indefra ligner det måske mere som et regnskab, hvor flere brikker er faldet på plads på samme tid.

Hvis en klub i økonomisk pres pludselig kan bevæge sig tungt på markedet, spørger folk naturligt, hvor pengene kommer fra. Det er et fair spørgsmål. Det er bare ikke det samme som et bevis for at der foregår svindel i klubben. Den offentlige forklaring ligger foreløbig i LaLiga regler, kommercielle aftaler og en aggressiv jagt på nye indtægter.

VIP sæderne ændrede Barcelonas råderum

Ifølge Sergi Solé i Mundo Deportivo artiklen “Barcelona hæver LaLigas lønloft med 81 mio. euro efter ligaens godkendelse af VIP sædeaftalen”, blev Barcelonas trupomkostningsgrænse hævet fra 351,284 mio. euro til 432,807 mio. euro efter en aftale om 475 VIP sæder på Spotify Camp Nou. Aftalen gav 100 mio. euro og var knyttet til selskaberne Fortia Advisor Limited og New Era Visionary Group, som fik udnyttelsesrettigheder over en 30 års periode.

Det er her, den pludselige økonomi får sin mest konkrete forklaring. Barcelona har ikke nødvendigvis fundet en hemmelig pengekasse. Klubben har solgt fremtidig kommerciel værdi, og den værdi kan påvirke, hvor meget klubben må bruge på lønninger, afskrivninger og spillerregistreringer. En stor transfer handler derfor ikke kun om kontanter på en konto. Den handler om, hvordan LaLiga vurderer klubbens indtægter, forpligtelser og fremtidige økonomiske rum.

Ifølge Mundo Deportivo artiklen “Barcelona står til at gå ind i sommeren under LaLigas 1:1 regel efter Lewandowskis exit”, betyder en tilbagevenden til 1:1 reglen, at Barcelona kan geninvestere 100 procent af det økonomiske råderum, der frigøres gennem salg eller lønbesparelser. Uden den position ville klubben i flere tilfælde kun kunne bruge en lavere andel af frigjorte lønmidler og transferindtægter.

Et salg, en lønreduktion eller en kommerciel indtægt kan se moderat ud isoleret set, men ændrer meget, hvis den giver klubben fuld adgang til at geninvestere. Barcelona kan stadig være presset, stadig have gæld og stadig være afhængig af kreative løsninger. Men kreativ regnskabsstruktur er ikke automatisk kriminel finansiering.

Sponsoraterne er den anden store nøgle

Ifølge FC Barcelonas egen artikel “FC Barcelona og Nike, en fornyet strategisk alliance”, blev den nye Nike aftale gjort gældende fra sæsonen 2024 til 2025, og klubben fremhævede selv højere sponsorbetalinger, en signeringsbonus, bonusser efter titler og større kontrol over retail og e commerce. FC Barcelona beskrev aftalen som den største sponsoraftale i klubbens historie.

Den slags aftaler forklarer, hvorfor Barcelona kan se mere handlekraftig ud, selv om gældsfortællingen stadig hænger over klubben. Et forbedret Nike setup, et udbygget Spotify Camp Nou, flere premiumindtægter og fortsatte sponsorpenge ændrer ikke fortiden. De ændrer klubbens fremtidige indtægtsbillede, og det er præcis det, La Liga-systemet reagerer på.

Her bliver mistanken mere psykologisk end juridisk. Folk har vænnet sig til, at Barcelona mangler penge, og derfor virker enhver stor handel næsten unaturlig. Men en klub med Barcelonas brand kan stadig rejse enorme kommercielle beløb, især når den pantsætter eller sælger adgang til fremtidige indtægter. Det kan være risikabelt og kortsigtet, men det er ikke et generelt udtryk for at der forekommer svindel.

Hvidvaskning begynder i fodboldens betalingsstrømme

Ifølge FATF rapporten “Hvidvask gennem fodboldsektoren”, er fodbold blevet en global industri, hvor investeringerne er vokset eksplosivt, mens reguleringen ikke altid har fulgt med. Rapporten fremhæver, at sektoren kan misbruges af personer, der vil investere ulovlige penge, netop fordi klubber, transfers, ejerskab og kommercielle aftaler kan skabe komplekse pengestrømme.

Ikke at der findes et offentligt bevis for, at fx. mafiaen har finansieret Barcelonas jagt på Anthony Gordon. Men fodboldens system er bygget på værdiansættelser, som ikke er naturvidenskab. Hvad er en spiller præcist værd? Hvad er et agenthonorar præcist værd? Hvad er 475 VIP sæder præcist værd over 30 år? Hvor meget skal en sponsor betale for global synlighed? Når svarene ikke kan måles objektivt, bliver branchen attraktiv for aktører, der vil skjule, flytte eller legitimere penge.

Ifølge Bruna Szego i AMLA interviewet “Hvidvask i fodboldsektoren”, skaber fodbold betydelige hvidvaskrisici på grund af sportens globale popularitet, store pengestrømme, grænseoverskridende transaktioner og til tider uigennemsigtige selskabsstrukturer. Hun pegede også på, at Europol har identificeret fodbold som den sport i EU, der oftest rammes af kriminelle organisationer.

Det rammer direkte ind i Barcelonas type af situation. Ikke fordi Barcelona dermed er skyldig i noget, men fordi en klub i økonomisk pres, med store sponsorater, stadionrenovering, internationale selskaber og dyre transfers, befinder sig i den kategori, som myndighederne netop er begyndt at kigge hårdere på.

Ifølge Hogan Lovells analysen “Fodboldagenter og professionelle klubber bliver omfattet af den nye EU forordning om hvidvask”, vil nye EU regler fra 10. juli 2029 ramme fodboldagenter og professionelle klubber i transaktioner med investorer, sponsorer, agenter og spillerhandler. Kravene handler blandt andet om kundekendskab, løbende kontrol, registrering og rapportering af mistænkelige transaktioner.

EU lovgiver ikke på den måde, fordi alle klubber er kriminelle, men derimod fordi strukturen er sårbar. En transfer som Gordon kan være fuldstændig legitim, samtidig med at den type handel generelt er præcis den slags transaktion, regulatorer vil have bedre indsigt i.

Klagen mod Laporta var den mørkeste Barcelonatråd

Ifølge Santi Giménez i AS artiklen “Et Barça medlem anmelder Laporta til Audiencia Nacional”, indgav et Barcelona medlem en klage, mod Joan Laporta, flere direktører, hans bror og klubfolk, med anklager om blandt andet hvidvask, ulovlige kommissioner, skatteforhold og udenlandske økonomiske transaktioner. Klagen nævnte blandt andet Barça Vision, New Era Visionary Group, Limak, Nike og VIP sæderne, mens FC Barcelona afviste anklagerne som løsrevne fra virkeligheden og baseret på falske eller manipulerede dokumenter.

Det er ikke fordi klagen beviser noget. Men ordene i klagen, hvidvask, kommissioner, internationale selskaber og stadionrelaterede aftaler, passer på de områder, hvor hvidvaskmyndigheder normalt bliver interesserede. Den rammer ikke Gordon-handlen direkte, men den rammer nogle af de økonomiske mekanismer, som gør en Gordon handel mulig.

Ifølge Comunicación Poder Judicials retsmeddelelse “Audiencia Nacional afviser en klage mod Joan Laporta og hans bestyrelse for hvidvask”, blev klagen ikke antaget ved Audiencia Nacional, fordi retten ikke anså sig selv for kompetent til at efterforske de påståede forhold. Meddelelsen nævnte mulige forhold som hvidvask, illoyal administration, dokumentfalsk, skattekriminalitet og kriminel organisation, men afvisningen var processuel og ikke en dom over substansen.

Klagen kan ikke direkte bruges som bevis for, at Barcelona har sorte penge inde i deres system. Man kan bruge den som bevis for, at der findes offentligt kendte mistanker omkring nogle af klubbens økonomiske aftaler.

Negreira sagen hjælper ikke

Ifølge Ramón Fuentes i Mundo Deportivo artiklen “Skattemyndighederne konkluderer, at Negreira betalingerne ikke var til dommere”, konkluderede det spanske skattevæsen i en rapport, at betalingerne til José María Enríquez Negreira ikke kunne dokumenteres som betalinger til dommere eller som betalinger for at påvirke sportslige resultater. Mundo Deportivo skrev også, at der ikke var dokumenteret betalinger til nogen dommer.

Negreira sagen er stadig en del af Barcelonas skyggetider, fordi den har gjort klubben let at mistænkeliggøre. Sagen handler om tidligere betalinger, dommermiljøet og mulig sportslig påvirkning. Det er dog vigtigt at pointere, at det relevante er ikke, at Barcelona har haft skandalesager. Det relevante er, om der findes dokumenterede forbindelser mellem det kriminelle netværk og de indtægter, der nu giver klubben plads til at handle. Indtil videre peger de offentlige kilder ikke på en sådan forbindelse.

Gordon handlen står i skyggen af et systemproblem

Kan en eventuel mafia eller bande have haft indflydelse på Barcelonas pludselige økonomiske råderum og dermed muligheden for at købe Anthony Gordon? Som hypotese kan spørgsmålet stilles, fordi fodboldens pengestrømme er sårbare, fordi Barcelona har brugt komplekse kommercielle aftaler, og fordi nogle af klubbens aftaler har været genstand for klager og mistanke. Som konkret påstand holder den ikke på det materiale, der ligger offentligt fremme.

Den mest sandsynlige forklaring er mere tør og mere fodboldøkonomisk, nemlig at Barcelona har fået større La Liga råderum. Kommer der andet frem i fremtiden er kun noget Joan Laporta og hans bagland ved noget om. Håbet er selvfølgelig at fodbolden forbliver “ren”.

Sources: The Guardian, Mundo Deportivo om VIP sæder, Mundo Deportivo om 1:1 reglen, FC Barcelona om Nike aftalen, FATF om hvidvask i fodbold, AMLA interview om hvidvask i fodbold, Hogan Lovells om EU regler, AS om klagen mod Joan Laporta, Poder Judicial om afvisningen af klagen, Mundo Deportivo om Negreira sagen