Morten Lyhne Petersen
50 EU-parlamentarikere kræver undersøgelse af Gianni Infantino, men FIFA’s egne regler beskytter præsidenten.
Presset mod Infantino er større end nogensinde. UEFA taler om en overtrådt rød linje, menneskerettighedsorganisationen FairSquare har indgivet en formel etikklage, og en gruppe medlemmer af Europa-Parlamentet har opfordret EU’s 27 nationale fodboldforbund til at kræve en FIFA-undersøgelse af sagen.
Alligevel er vejen til at fjerne en siddende FIFA-præsident hverken kort eller ligetil. Under FIFA’s egne vedtægter kan kun én forsamling træffe den beslutning: FIFA-kongressen. Og næste ordinære kongres er først i 2027.
Det handler klagen om
Baggrunden er, at FIFA i sidste uge suspenderede karantænen for USA’s angriber Folarin Balogun, efter USA’s præsident Donald Trump ringede til Infantino. Balogun fik direkte rødt kort i kampen mod Bosnien-Hercegovina den 1. juli, men han fik lov at spille videre alligevel.
UEFA kaldte afgørelsen for en overtrådt “rød linje”, og det belgiske forbund erklærede sig forbløffet over ikke at have modtaget nogen begrundelse for beslutningen.
Nu kobler EU-parlamentarikerne den enkeltstående sag sammen med et større mønster. De tre initiativtagere – irlænderen Barry Andrews, hollænderen Lara Wolters og danskeren Niels Fuglsang – kalder i deres brev afgørelsen “a disgrace” og argumenterer for, at Infantino gentagne gange har givet efter for Det Hvide Hus:
“Endnu en gang har vi set Infantino og FIFA give efter for Trump-administrationens krav.”
Fire sager på Infantinos bord
Etikklagen fra FairSquare er indgivet 8. december 2025 til etikkomiteens undersøgelseskammer. Ifølge organisationens egen offentliggørelse omfatter klagen fire konkrete tilfælde, hvor Infantino skal have brudt neutralitetsprincippet.
Tungest vejer tildelingen af den nystiftede FIFA Peace Prize til Trump ved lodtrækningen til VM 2026 i Washington den 5. december 2025. Dertil kommer et interview i Miami i november 2025, hvor Infantino tilkendegav, at “alle bør støtte” Trumps politik, et Instagram-opslag fra oktober 2025 om, at Trump fortjener Nobels fredspris, og en video fra januar 2025, hvor Infantino takkede for en invitation til præsidentens indsættelse.
Grundlaget er artikel 15 i FIFA’s etiske kodeks. Bestemmelsen kræver, at ledere i fodboldens organisationer forbliver politisk neutrale i deres omgang med regeringer, og en overtrædelse kan sanktioneres med op til to års forbud mod fodboldrelateret virke, med skærpelse ved gentagne brud.
Vejen mod en afsættelse
Etikkomiteens undersøgelseskammer kan igangsætte en formel undersøgelse, indkalde beviser, høre parterne og siden overdrage sagen til det dømmende kammer, som kan udstede en foreløbig suspension på op til 90 dage under forløbet.
En endelig afsættelse fra præsidentembedet kræver derimod en beslutning i FIFA-kongressen, hvor alle 211 nationale medlemsforbund har stemmeret. Den næste ordinære kongres er planlagt til 2027, og en ekstraordinær kongres kan kun indkaldes efter anmodning fra mindst en femtedel af medlemsforbundene.
Det er også kongressen, der vælger både etikkomiteens formænd og præsidenten, og lige præcis dét greb har Infantino brugt før. I 2017 undlod FIFA-Rådet efter forslag fra præsidenten at forlænge mandaterne for de daværende etikformænd Cornel Borbély og Hans-Joachim Eckert, få måneder efter de havde indledt sager omkring Infantino selv.
Skyggen fra Blatter-sagen
Sidst en siddende FIFA-præsident faldt, var da Sepp Blatter blev suspenderet i 90 dage af etikkomiteen den 8. oktober 2015, samtidig med UEFA-præsident Michel Platini. Blatter havde allerede meddelt sin afgang i juni samme år, men blev efterfølgende udelukket i otte år fra al fodboldrelateret virksomhed, siden nedsat til seks år.
Blatter selv har ikke lagt fingrene imellem i den aktuelle sag. Den tidligere præsident har udtalt, at “røde kort omstødes ikke af politiske telefonopkald”, og at fodbolden aldrig må blive “en legeplads for politisk magt”.
Infantinos forsvar
Infantino selv afviser at have handlet forkert. Han har oplyst, at han over for Trump forklarede, at der var en igangværende juridisk proces hos FIFA’s uafhængige dømmende organer, og at sagen ville blive afgjort i rette tid af de kompetente organer. FIFA fastholder, at ophævelsen af karantænen var truffet af en disciplinærkomité, og at organisationens dømmende organer opererer selvstændigt efter FIFA’s disciplinære kodeks.
Præsidenten står altså med to fronter åbne: en langsommelig etisk proces, som kan udmøntes i suspension, men ikke i sig selv afsætter ham, og en politisk front i FIFA-kongressen, hvor de nationale forbund til syvende og sidst afgør hans skæbne. Ingen af dem kan lukkes hurtigt.
