Morten Lyhne Petersen
Den brasilianske ikon har gået i terapi i to et halvt år for at forstå tiden efter karrierestoppet.
Femten år efter han hængte støvlerne på sømmet, sætter Ronaldo Nazário for første gang ord på hvor mørk perioden efter karrierestoppet var. I podcasten Futebol Legends Talks fortæller den 49-årige brasilianer om en svær depression og en betydelig vægtøgning i årene der fulgte farvellet til fodbolden i februar 2011.
“Når man beslutter sig for at stoppe med at spille, føles det som om en, man elsker, er død. Jeg fik en svær depression og tog meget på i vægt. Det var meget svært at forlade fodbolden,” siger han i podcasten, ifølge det britiske medie Daily Post.
Ronaldo var 34 år, da han holdt sit tårefyldte afskedspressemøde i Corinthians den 14. februar 2011. Skader, en tidlig exit fra Copa Libertadores og et underaktivt stofskifte fik ham til at fremskynde beslutningen, oplyste Al Jazeera dengang.
To et halvt år i terapi
Selve karrierestoppet var kendt stof. Det nye er, at Ronaldo i dag arbejder aktivt med at forstå hvad der skete indeni, da livet uden fodbold begyndte.
“Jeg går i terapi i dag. Jeg har gjort det i to et halvt år, og jeg forstår nu endnu bedre, hvad jeg følte dengang,” fortæller han i podcasten.
Den erkendelse kommer efter mange år, hvor topangriberen ellers har holdt et hårdt greb om sin offentlige rolle som forretningsmand og fodboldejer. At en spiller af hans kaliber taler så åbent om psykisk mistrivsel er ikke småting i en sport, der historisk har haft svært ved at rumme den samtale.
“Tanken var altødelæggende”
Ronaldo beskriver også, hvordan tabet af selve konkurrencen blev det sværeste at slippe.
“Idéen om ikke længere at skulle spille i et stykke tid var altødelæggende. Så indser man, at der findes andre ting i livet, og at man kan genopfinde sig selv. Men tanken om ikke at konkurrere hængte ved i mig i lang tid,” siger han i den samme podcast.
Præcis dét identitetstab beskrives af sportspsykologer som en af de sværeste overgange, en atlet møder: fra hverdage bygget op om en enkelt disciplin til pludselig at skulle definere sig selv på en helt ny måde. For en spiller, der vandt VM med Brasilien i 2002, blev UEFA Cup-vinder med Inter, spansk mester med Real Madrid og scorede 62 landsholdsmål i 98 kampe, var det spring endnu større.
En sen samtale om et gammelt mørke
Ronaldo taler i podcasten om årene lige efter 2011 som særligt hårde. Vægten steg, motivationen forsvandt, og han beskriver perioden som en sorg over at have mistet en tæt person. Det er en samtale, mange tidligere topspillere kender fra egen krop, men få har taget så eksplicit i offentligheden.
