Ny forskning: Næsten hver tredje pensionerede topspiller har kliniske depressionssymptomer

Tallene kommer få dage efter Ronaldo Nazário i en podcast åbnede op om sin egen svære depression efter karrieren, og de bekræfter det billede, som flere ikoner har tegnet: livet efter fodbolden koster mere end trapper i knæene.

31 procent af de tidligere professionelle spillere i studiet scorede så højt på en depressions-skala, at det svarer til klinisk relevante symptomer. I en kontrolgruppe uden fodboldbaggrund var tallet 9 procent. På angst lå 42 procent af de tidligere spillere over grænseværdien mod 25 procent i kontrolgruppen. Det fremgår af pressemeddelelsen fra Alzheimer-konferencen AAIC 2026, der blev afholdt i London 12.-15. juli.

Britisk studie med 142 tidligere proffer

Bag studiet står forskere fra Imperial College London og UK Dementia Research Institute. Førsteforfatter er Caleigh Grace Lynch fra Imperial College London.

Undersøgelsen omfatter 142 tidligere professionelle spillere i alderen 30-60 år. 126 er mænd med mindst tre års fuldtidskontrakt bag sig, og 16 er kvinder, der har spillet i de to øverste engelske rækker. De er sammenlignet med 56 raske personer i samme aldersspænd uden erfaring fra kontaktsport, militærtjeneste eller neurologisk sygdom.

Ud over spørgeskemaerne blev 124 af de tidligere spillere hjernescannet. MRI-billederne viste lavere volumen af grå substans i pandelapperne og i cingulum- og thalamus-områderne, hjerneregioner, der bruges til hukommelse, opmærksomhed, beslutninger og følelsesregulering. Cirka 2 procent af scanningerne viste klinisk betydende svind, der peger i retning af neurodegeneration.

Symptomerne rammer, testene gør ikke

Et påfaldende træk ved studiet er, at de tidligere spillere selv oplevede problemer med at planlægge, koncentrere sig og løse dagligdags opgaver, men de klarede sig ikke dårligere end kontrolgruppen i de objektive kognitive tests.

“Fundene tyder på, at der kan være målbare påvirkninger af hjernehelbredet hos tidligere eliteboldspillere allerede i midtlivet, længe før klinisk neurodegenerativ sygdom normalt viser sig,” siger Caleigh Grace Lynch i pressemeddelelsen.

Kombinationen af flere symptomer og de ændrede hjernevolumen-mønstre peger ifølge forskerne mod, at gentagne stød i karrieren kan sætte spor, som først for alvor bliver undersøgelige, når spillerne er stoppet.

Ronaldos bekendelse gav debatten fornyet kraft

Studiet lander midt i en fornyet debat om spillernes mentale helbred efter karrieren. Kun få dage før konferencen fortalte den brasilianske stjerne Ronaldo Nazário i podcastens første afsnit Futebol Legends Talks den 11. juli, hvordan tiden efter karriere-stoppet ramte ham hårdt.

“Jeg fik en svær depression og tog meget på. Det var meget svært at give slip på fodbolden,” sagde den 49-årige brasilianer.

Han beskrev også følelsen af at forlade sporten som et tab:

“Når du beslutter at holde op med at spille, føles det, som om en tæt på dig er død.”

Ronaldo, der vandt VM med Brasilien i både 1994 og 2002 og modtog Ballon d’Or to gange, lagde karrieren på hylden i 2011, 34 år gammel. I et tidligere interview med Marca har han fortalt, at han har gået i terapi i to et halvt år.

Fra anekdote til data

Mens historier som Ronaldos længe har været fortalt af enkeltnavne, er studiet fra Imperial College et af de første, der sætter systematiske tal på, hvor stor en del af de tidligere topspillere der reelt kæmper med symptomerne.

Maria C. Carrillo, videnskabschef i Alzheimer’s Association, peger på, at den type forskning skal føre til handling.

“Forskning som denne hjælper os til bedre at forstå faktorer for hjernehelbred gennem hele livet og understreger, hvor vigtigt det er at forebygge skader og følge udviklingen,” siger hun i pressemeddelelsen.

Forskerne bag studiet konkluderer, at der er behov for langtidsopfølgning på tidligere spillere for at afdække risikoen for neurodegenerative sygdomme senere i livet.