Årets Spiller i Superligaen er blevet fundet. Denne gang er den prestigefyldt pris blevet tildelt FC Midtjylland-stopperen Alexander Scholz. Det har DBU annonceret.

LÆS OGSÅ: Riddersholm har fået ekstra straf

Med i den jury, der har udpeget Scholz som vinder af Årets Spiller, finder man blandt andre Kasper Hjulmand, samtlige trænere i Superligaen samt en repræsentant fra de danske sportsjournalister.

FC Midtjylland har på deres officielle Twitter-profil delt en video, hvor Scholz bliver overrasket med prisen. Her hører man ham også holde en lille takketale, hvor han i høj grad dedikerer prisen til sine holdkammerater.

“Jeg ved ikke, hvad jeg helt skal sige. Jeg går ikke så meget op i individuelle priser, men foretrækker, at vi vinder som hold, og så kan priserne gå til andre spillere,” siger Alexander Scholz og fortsætter:

“Men selvfølgelig har det været et godt år for mig og et godt år for os, og jeg håber at fortsætte på den måde.”

Den 28-årige Alexander Scholz har kun misset en enkelt kamp i Superligaen i denne sæson, hvor han endda også kan bryste sig af at have spillet samtlige minutter i både Champions League-kvalifikationen og gruppespillet.

LÆS OGSÅ: De kan blive Årets Superliga-spiller

Han blev hentet til FC Midtjylland i 2018, hvor de hentede ham i Club Brügge. Hans nuværende kontrakt med den midtjyske klub løver frem til sommeren 2023.