Lionel Messi forlod FC Barcelona sidste sommer, men den catalanske storklub var ikke tvunget til at lade ham gå.

Victor Font, der også stillede op til det seneste præsidentvalg i FC Barcelona, har løftet sløret for, at de havde en plan for, hvordan de kunne have beholdt Lionel Messi i klubben.

LÆS OGSÅ: Avis: Manchester United har tilbudt Christian Eriksen høj løn

“Vores plan for at redde Messi var anderledes,” lød det fra Victor Font til La Vanguardia, der også afslørede, at de ville ‘reducere lønudgifter og tab det første år samt tilbyde en livstidsaftale’ til Lionel Messi.

Han gjorde også meget ud af at understrege vigtigheden af loyalitet, og ønskede, at der skulle have været indgået en form for sponsoraftale med Lionel Messi, der kunne sikre, at han var en del af klubben for evigt.

Her brugt han Michael Jordan og Nike som det ideelle eksempel på, hvad han havde ønsket, at man havde forsøgt at opnå med den argentinske stjerne.

“Forleden læste jeg, at Jordan-brandet, der er udviklet hos Nike, har ramt 5 milliarder dollars i omsætning i år. Jordan vil opkræve 150 millioner på et år, hvilket er mere end nogen nuværende spiller i NBA og mere end da han spillede,” sagde han.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Her bliver AC og Kessié præsenteret

“Vi gik ud over den konventionelle løsning. Messi ville helt sikkert have ønsket det, fordi han styrkede sit bånd til Barca. I dag haster det med at genetablere den forbindelse,” tilføjede han.

author avatar
Nicolai Busekist