Lionel Messi har endnu ikke skrevet under på en ny kontrakt med PSG, og det er der en helt særlig grund til, at han ikke har.
I lang tid har der været rygter om, hvad fremtiden har at byde på for Lionel Messi. Den argentinske stjerne har nemlig kontraktudløb i PSG til sommer.
Det betyder, at han kan forlade den franske klub på en fri transfer, hvilket han efter sigende gør sig tanker om.
Ifølge mediet TyC Sports er der derfor også en helt særlig grund til, at han ikke har skrevet under på en ny kontrakt med Paris-klubben endnu.
Den 35-årige stjerne venter nemlig på FC Barcelona. Inden han skriver under med PSG, vil han høre, om det er muligt for den catalanske klub at hente ham retur.
Dette bliver understøttet af den spanske journalist, der også melder, at Messi venter på Barcelona.
“Selvfølgelig venter Messi på Barca. Ellers havde han allerede forlænget sin kontrakt med PSG,” lyder det fra ham.