I januar hentede Barcelona den spanske winger Adama Traoré, der sagde nej til et lukrativt tilbud fra Tottenham.

Tottenham følte sig ellers ret sikre på, at de ville kunne hente Adama Traoré i januar. Det blev dog ikke til en realitet, da han i stedet valget at skifte til Barcelona.

LÆS OGSÅ: Avis: Disse 3 Barcelona-spillere forlader klubben til sommer

Den engelske klub tilbød Adama Traoré en markant lønforhøjelse. Samtidig bød de også 18 mio. euro på den spanske winger, hvilket dog blev afvist af Wolves ifølge Sky Sports.

De var ifærd med at udarbejdet et forbedre bud til Wolves, da tingene pludselig tog en helt anden drejning.

Den 26-årige tidligere Wolves-spiller tjente 55.000 pund om ugen i Wolves, hvilket svarer til 3 mio. euro om året. Ifølge Sky Sports kunne han let have fordoblet denne løn med et skifte til Tottenham.

Laporta formåede dog at overtale ham til at skifte til Barcelona, hvor han har været nødt til at acceptere en markant lavere løn.

Faktisk er der forlydender om, at han har accepteret en løn på blot 15.000 euro om ugen i Barcelona, for at få skiftet til at blive en realitet.

LÆS OGSÅ: Barcelona giver kontrakttilbud til Inter-profil

Til sommer skal Barcelona dog punge ud med 30 mio. euro, hvis de vil beholde Adama Traoré på Camp Nou.

author avatar
Nicolai Busekist