Manchester Evening News har lavet en afstemning blandt Manchester Uniteds fans. Her viser det sig, at de gerne ser, at en større mængde spillere bliver solgt til sommer.
LÆS OGSÅ: Assistenttræner om Lingard: “West Ham har været godt for ham”
Det er ikke overraskende at se, at de ønsker at sælge spillere som Sergio Romero, Andreas Pereira og Phil Jones solgt til sommer. Hvad der dog kan virke overraskende er, at de åbenbart også mener, at de skal skille sig af med profiler som Anthony Martial, Fred og David de Gea i det kommende transfervindue.
Hele 52,1% af de fans, der har besvaret afstemningen mener, at Fred skal sælges, mens 55,9% siger, at de håber, at de ikke skal se mere til David De Gea, når denne sæson er overstået. Dertil ser det også ud til, at tålmodigheden til Martial er borte. Hele 72% af fansene mener nemlig, at franskmanden skal sælges. Endnu færre ønsker dog at beholde spillere som Juan Mata og Nemanja Matic.
Dertil er der også en stor del af fansene, der ikke kan se, hvorfor tredjemålmand Lee Grant behøver at blive i klubben. Derfor ser de gerne, at der bliver sagt farvel til veteranen. Desuden mener hele 52,5%, at talentet Tahith Chong skal sælges, da han ingen fremtid har på Old Trafford.
På trods af, at Jesse Lingard må siges at have imponeret, efter hans skifte på West Ham på leje, er der stadig ikke opbakning til ham blandt United-fansene. Der er kun 31,5% af dem, der gerne vil have, at han bliver hentet retur fra West Ham, så han kan spille for De Røde Djævle.
LÆS OGSÅ: Skadet: Rashford trækker sig fra landsholdslejr
De absolut mindst populære spillere er hhv. Andreas Pereira og Phil Jones. De to er der nemlig næsten ingen, der har lyst til at beholde. Faktisk vil hele 92,8% procent sælge Pereira, mens endnu færre vil beholde Phil Jones.