Der har været en del rygter om det på det seneste, men nu afvises det, at der er hold i dem.
I løbet af de seneste uger har der været forlydender om, at FC Barcelona skulle være indstillet på at sælge Memphis Depay i januar.
LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona overvejer at sælge stjerne
Det har ført til rygter om, at flere engelske klubber skulle have interesse i at hente ham. Blandt andet har han været kædet sammen ned Newcastle.
Rygterne er der dog ikke hold i, lyder det Fabrizio Romano. Han melder, at der ikke er nogen dialog mellem Depay og Newcastle på nuværende tidspunkt.
Det udelukker naturligvis ikke, at han kan blive solgt i det kommende transfervindue, men det ser ikke ud til, at destinationen bliver Newcastle.
På det seneste har han også været kædet sammen med AS Roma, da José Mourinho skulle have et godt øje til ham.
LÆS OGSÅ: Ten Hag har udset Ronaldo-afløser: Koster næsten 900 millioner
Dog har flere medier rapporteret, at Depay ikke har nogen interesse i at finde sig en ny klub i januar. Derimod ønsker han at vente til sommer, hvor han kan skifte på en fri transfer.