Flere europæiske storklubber er inden for de seneste måneder blevet kædet sammen med Inter-stjernen Lautaro Martinez. I flere tilfælde skulle der tilmed have været dialog mellem spiller og den interesserede klub.

LÆS OGSÅ: Bombe: Barca kunne have beholdt Messi

Nu fortæller hans agent dog, at et salg ikke kommer på tale denne sommer. Derfor ser det ud til, at den argentinske målbomber bliver i den italienske klub i den kommende sæson.

“Han forlader ikke Inter på trods af bud fra engelske klubber. Han er glad i Inter og elsker virkelig klubben,” siger Alejandro Camaño, der er agent for Lautaro Martinez.

Faktisk skulle Martinez være så glad for Inter, at han ønsker at forlænge sin kontrakt med Serie A-klubben. Det kan virke overraskende, når han har været kædet sammen med så mange klubber på det seneste, men tilsyneladende ønsker han kun at blive.

“Vi mødes i næste uge for at snakke om en ny kontrakt. Lautaro vil gerne blive, vi ser,” siger hans agent.

Den 23-årige Lautaro Martinez bidrog i sidste sæson med 17 mål i 38 kampe, hvilket spillede en stor rolle i, at Inter vandt det italienske mesterskab. Samtidig var han også med til at vinde Copa America-trofæet med det argentinske landshold.

LÆS OGSÅ: ‘Chelsea er det bedste hold i verden’

Ifølge hans agent, har Martinez et mål om at forsøge at gentage sidste sæsons succes med den italienske klub. Dermed ser det ikke ud til, at han forlader klubben denne sommer, selvom der har været en del rygter, der har sendt ham væk fra Inter.