Der har været en lang række rygter om Erling Haalands fremtid, selvom det er mindre end et år siden, at han blev hentet til Manchester City.

Til trods for, at det er mindre end et år siden, at Erling Haaland skrev under på en kontrakt med Manchester City, der løber frem til juni 2027, har der været spekuleret meget i hans fremtid.

LÆS OGSÅ: Fik tilbud fra Barca: Derfor valgte Goncalo Guedes at afvise

Blandt andet lyder det, at han skulle have en frikøbsklausul i sin kontrakt, der lyder på 200 mio. euro (ca. 1,5 mia. kr.), som flere klubber skulle være åbne for at betale.

Den norske stjerne har blandt andet været kædet sammen med Real Madrid og PSG, men nu har hans agent, Rafaela Pimenta, udtalt til spanske AS, at hun ikke kan udelukke et skifte til Barcelona.

“Jeg siger altid, at Laporta ikke må bede mig om noget i fodbold. Det er ikke fair, for han ved, at jeg vil sige ja,” lød det fra Pimenta, der er blevet agent for Haaland efter Mino Raiolas død sidste år.

På trods af, at Pimenta er kommet med en hentydning om, at Haaland potentielt kan skifte til Barcelona i fremtiden, virker det ikke sandsynligt, at det kommer til at ske.

Det skyldes naturligvis, at den catalanske klub fortsat er meget hårdt ramt på økonomien, hvorfor de næppe har råd til at betale 200 mio. euro i 2024.

LÆS OGSÅ: Agent bekræfter: Erling Haaland har ‘nøglen’ til City-exit

Ydermere er det også usandsynligt, at de vil kunne finde plads til ham i et lønbudget, der i forvejen ligger på kanten af, hvad der er tilladt under Financial Fair Play-reglerne i La Liga.