AGF har for kort tid siden afsløret, at de fra næste sæson får glæde af en af de største profiler fra NordicBet-ligaen. De henter nemlig Frederik Brandhof fra Viborg til sommer, hvor hans kontrakt i Viborg udløber.
LÆS OGSÅ: Özil afslører: Disse to ligaer vil jeg spille i
Cheftræner David Nielsen har udtalt sig om indkøbet af Brandhof til klubbens officielle hjemmeside:
“Vi er rigtig glade for, at vi kan hente Frederik til Fredensvang. Han er en dynamisk og målfarlig midtbanespiller, der trods sin relative unge alder har spillet rigtig mange divisionskampe og for længst har vist sit værd som en hårdtarbejdende og ihærdig fodboldspiller,” lød det fra David Nielsen til AGF’s hjemmeside.
Ligeledes gav han også udtryk for, at Frederik Brandhof er en spiller, der har mange af de dyder, som værdsætter i AGF. Derfor mener han også, at han bliver en rigtig god tilføjelse til truppen.
“Frederik indeholder mange af de dyder som vi sætter højt i AGF og han bliver en fin tilføjelse til vores trup, hvor han kommer til at give os nogen nye dimensioner og muligheder, og vi ser frem til at byde ham velkommen til sommer,” sagde han.
Brandhof fik sin debut som 17-årig for Skive, hvor han nåede at spille over 100 kampe, før han blev hentet til FC Midtjylland. Derfra blev han hentet til Viborg i 2018, hvor han har spillet indtil nu.
LÆS OGSÅ: Journalist slår fast: Her er Liverpools transferplaner i januar
I denne sæson er det blevet til 17 kampe for Viborg, hvor han er noteret for to mål. Men til sommer bliver han AGF-spiller, da han har skrevet under på en kontrakt på 3,5 år fra den 1. juli 2021.