De fleste omkring AGF havde nok regnet med, at Bailey Peacock-Farrells forfremmelse til førstevalg havde noget at gøre med, at AGF ville satse på den nordirske målmand i fremtiden.
Nu afslører målmanden dog selv, at Burnley, der ejer ham, har en option på forlængelse. Den nuværende kontrakt varer til sommeren 2024, hvor de fleste havde forventet, at AGF havde en forlomme, hvor de kunne skrive under med landsholdmålmanden.
Burnley har dog mulighed for at forlænge aftalen med ét år til januar.
Siden sin ankomst til AGF har Peacock-Farrell leveret en række imponerende præstationer med 10 kampe, fire clean sheets. Han er dog også blevet kritiseret, blandt andet og et klodset rødt kort og et sjældent set indirekte frispark i feltet.
Peacock-Farrell selv giver udtryk for en stor tilfredshed med livet i Aarhus og er åben over for sin fremtid. “Jeg er meget åben. Jeg siger ikke, at jeg vil tilbage til England, blive her eller tage et andet sted hen. Men jeg nyder det virkelig her, og jeg er glad for at spille fodbold for AGF,” udtaler han.
AGFs anden målmand, Jesper Hansen, har kontraktudløb til sommer. Derved står AGF med et målmandsproblem, som hurtigt skal løses.