Det er ikke gået nogens næse forbi, at kampen mellem AGF og FC København var dramatisk. Der blev pisket en ond stemning op inde på banen, og selvsamme stemning greb om sig på tilskuerpladserne.

Det er fik DR’s udsendte, Jan Kalborg og Mads Thyrsted, at føle. Hjemmeholdets sponsorer var nemlig placeret tæt på såvel journalister som kommentatorer.

Det var resultatet af, at FC København fik tildømt straffespark, som Jonas Wind sikkert eksekverede, og Albert Grønbæk, som derimod ikke fik tildelt straffespark. Det fik sponsoren til at hidse sig op og konfrontere DR’s kommentatorer. Det skriver Ekstra Bladet.

Opførte sig truende

Han havde fundet vej ind i speakerboksen, hvor han opførte sig truende. Han opførte sig faktisk så truende, at AGF-formanden Lars Fournais måtte træde til og dæmpe gemytterne. Han gav til sidst sponsoren en skideballe.

Lars Fournais er blevet citeret for at sige følgende, efter sponsoren ikke vidste, hvem han var.

“Hvem jeg er? Jeg er formand for det her.”

Lars Fournais’ skideballe må have virket, da der ikke var flere problemer med sponsoren under kampen.

author avatar
Mathias Busekist