Superligaens bundhold tog imod sidste års bronzevindere. Det var dog ikke til at se, da Lyngby kom foran efter et par minutters spil.

LÆS OGSÅ: Bayern-stjerne regnes ude i måneder: Har smadret knæet

Det var Victor Torp, der afsluttede lige på en AGF-forsvarer, men som fik bolden tilbage i fødderne, hvorefter han kunne udplacere Grabara i AGF-målet.

Det var dog ikke svært at se, at AGF ville have point med hjem til Århus.

De brugte blot fem minutter af anden halvleg på at score, da Patrick Mortensen flugtede bolden i netmaskerne efter et hjørnespark.

Forløsningen kom da Helenius fandt Thorsteinsson på kanten af feltet. Han tæmmede bolden med højrebenet, og så lagde islændingen bolden ind ved den korte stolpe, uden chance for Thomas Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Hjulmand udtager nye spillere til Sverige-kamp

Det betød, at AGF sejrede og fik de tre point med hjem. De topper dermed Superligaen.

author avatar
Mathias Busekist