Tirsdag blev det bekræftet af østrigske David Alaba, at han til somme stopper som spiller i tyske Bayern München. Det er blevet bekræftet, efter at der har været mange spekulationer om hans fremtid, da han og Bayern München har haft svært ved at blive enige om en ny kontrakt.

LÆS OGSÅ: Real Madrid leder efter afløser til Sergio Ramos

Det er af tyske medier flere gange blevet rapporteret, at Alaba og Bayern München ikke har haft succes med at blive enige om en ny kontrakt, da han har stillet for høje krav til hans løn.

Ifølge Alaba var det dog ikke et spørgsmål om penge, der medførte, at han ikke endte med at forlænge sin kontrakt, der udløber til sommer. Det har den østrigske forsvarer gjort klart over for det tyske medie Bild.

“Penge var ikke en faktor. Vi har kun haft positive samtaler internt, og det er jeg meget glad for. Jeg har hele tiden følt, at klubben har støttet mig,” sagde han til Bild, hvilket blev fulgt op med:

“Meget er blevet tolket på fra folk udefra. Derfor har det været så svært, mens jeg samtidig ikke kunne sige meget fra min side af sagen, fordi vi havde mange kampe.”

LÆS OGSÅ: Officielt: Manchester United har forlænget kontrakten med stortalent til 2025

Det er endnu ikke gjort klart, hvor Alaba kommer til at fortsætte sin karriere fra sommer. Det har han nemlig ikke selv udtalt sig om – han har blot bekræftet, at han ikke fortsætter i Bayern München. Langt de fleste regner dog med, at det bliver i Real Madrid.