Jordi Alba var ikke just en tilfreds mand, da han mødte pressen efter opgøret mod Cádiz søndag eftermiddag. Tværtimod. Han erkendte foran pressen, at holdet havde spildt en stor mulighed for hente point på Atlético Madrid i La Liga.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi forøger imponerende La Liga-rekord

“Det er kun vores egen skyld det her. Vi forspildte virkelig en stor mulighed her for at indhente Atlético. Cádiz lurede kun på at få en kontramulighed og så fik de et straffespark. Det er kun vores egen skyld at vi mistede point,” sagde Jordi Alba, hvilket han fulgte op med:

“Dette var en unik mulighed for os at komme tættere på førstepladsen i ligaen, hvis vi havde vundet, men vi forspildte chancen, selvom vi dominerede kampen. Vores rival mistede point og nu skete det også for os.”

På trods af, at det blot blev til et enkelt point mod Cadíz, mener Alba alligevel, at der er mulighed for at vinde La Liga i denne sæson. I denne forbindelse slår han det dog fast, at de ikke må miste point igen, som de gjorde mod Cádiz søndag.

“Vi har stadig muligheden for at vinde ligaen, men vi må ikke miste point som vi gjorde mod Cádiz. Det er en skam, at vi spillede uafgjort, så vi må sørge for, at det ikke sker igen. Vi må simpelthen ikke smide flere point nu,” sagde Jordi Alba til den fremmødte presse.

Slutteligt understregede han, at modstanderholdet gjorde det rigtig godt i defensiven. Dog fortæller han også, at det ikke er en undskyldning for, at de ikke tog tre point med fra opgøret mod Cádiz.

LÆS OGSÅ: David de Gea er til salg: Skal erstattes af denne målmand

“Cádiz gjorde det godt i defensiven. Vi viste, at de ville stå tæt sammen i kæderne, men vi er Barca og vi kan ikke bruge undskyldninger. Det eneste vi kan gøre er at fortsætte. Vi har ikke andet valg. I dag var det en skam, at vi ikke fik sejren,” lød det fra ham.