I løbet af sin tid som manager for Manchester United, nåede Sir Alex Ferguson at vinde intet mindre end 13 mesterskaber. Da han gik på pension i 2013, kunne han derfor gøre det med både stolthed og god samvittighed.

LÆS OGSÅ: United-spiller ramt af ny skade: Solskjær forventer ikke, at han er klar til weekenden

Til trods for, at det er mange år siden, at han er gået på pension, kan han alligevel ikke slippe sit tidligere hold helt. Det hænder nemlig, at den skotske succestræner dukker op for at overvære et af De Røde Djævles træningspas.

Det har Manchester Uniteds midtbanespiller Fred afsløret over for mediet O Clube. I denne forbindelse løftede han også sløret for, hvordan det er at have besøg af den Alex Ferguson, der er intet mindre end en legende i den engelske klub.

“Indimellem kommer han her og overværer vores træningssessioner, og det er vigtigt at være i nærheden af ham. Han er en af de største fodboldtrænere i historien,” sagde Fred til O Clube, og fulgte op med:

LÆS OGSÅ: Solskjær efter Milan-opgør: “Jeg er meget skuffet”

“At være tæt på ham er vigtigt og det er lidt surrealistisk. Jeg er meget glad for, at han på den måde er tæt på, og han ser de fleste af vores kampe, så det er meget vigtigt for mig,” lød det også fra Fred.