Står det til Sir Alex Ferguson, er der ikke nogen tvivl om, hvem der skal afløse Ole Gunnar Solskjær. Det skal tidligere United-spiller Steve Bruce.

Et af fodboldverdenens helt store spørgsmål er, hvem der skal afløse norske Ole Gunnar Solskjær som ny manager i Manchester United.

LÆS OGSÅ: Tidligere La Masia-spiller om Barca-comeback: ‘Jeg vil ikke lukke nogle døre’

I løbet af de seneste dage har der været nævnt flere navne. Blandt andet beretter flere medier om, at argentinske Mauricio Pochettino skulle være det foretrukne valg til jobbet som United-træner.

Det vides dog ikke, om det vil være muligt for De Røde Djævle at hente ham ind midt i sæsonen. Dertil er det heller ikke sikkert, at de er villige til at betale, hvad det vil koste at købe ham fri af hans PSG-kontrakt.

Dertil har der været meldinger om, at Steve Bruce skulle være klar til at indtage en rolle som midlertidig manager. Det vil betyde, at han kun skal fungere som cheftræner resten af denne sæson.

Er det denne løsning, der bliver valgt af Manchester United, vil det medføre, at Steve Bruce står i spidsen for truppen frem til sommer, hvor en permanent manager bliver hentet ind.

Nu skriver mediet Football Insider, at der faktisk er en reel chance for, at den tidligere Manchester United-spiller får opfyldt sit ønske om at stå i spidsen for Old Trafford-klubben frem til sommer.

Mediet melder, at tidligere United-træner Sir Alex Ferguson skulle være stor fan af idéen om, at Steve Bruce skal lede Manchester United-mandskabet resten af 2021/22-sæson.

Derfor skulle den 79-årige Alex Ferguson angiveligt også presse på for, at det er denne løsning, der bliver valgt, hvis det viser sig ikke at være muligt at hente Mauricio Pochettino i PSG.

LÆS OGSÅ: Video: Mourinho overrasker wonderkid med sko til 6.000 kroner

Ferguson mener, at Steve Bruce er en både stabil og erfaren manager, der sagtens kan klare jobbet resten af denne sæson.