Der er skyllet en forfærdelig tragedie ind over Liverpool-målmand Alisson Becker. Alissons far, Jose Becker, er druknet i en sø i hjemlandet Brasilien.

Det skulle være blevet bekræftet af det lokale politi ifølge Reuters.

LÆS OGSÅ: United anbefales at hente denne spiller: Han er bedre end Fred

Den 57-årige Jose Becker skulle have været taget ud for at svømme i en sø, da ulykken fandt sted. Politiet mener ikke, at der skulle være tale om en forbrydelse, men derimod en forfærdelig tragedie, skriver Reuters.

Alisson skiftede i 2018 Roma ud med Liverpool, og han blev i 2019 kåret til årets bedste målmand af FIFA. Hans storebror spiller ligeså rollen som målmand, dog i klubben Fluminense, og deres tidligere klub Internacional har sendt deres kondolencer.

“Det er med stor sorg, at vi har modtaget nyheden om Jose Agostinho Beckers død, far til vores tidligere målmænd Alisson og Muriel,” skriver Internacional på Twitter.

Liverpool har endnu ikke meldt noget ud om nyheden, eller hvorvidt Alisson kommer til at være at finde mellem Liverpool-stængerne i søndagens opgør mod Sheffield United i Premier League.

LÆS OGSÅ: Jürgen Klopps mor er afgået ved døden: Han kan ikke rejse hjem