Barcelona har længe haft et godt øje til Marcos Alonso, men Chelsea har ikke virket synderligt interesserede i at sælge.

Til trods for, at Marcos Alonso har gjort det klart, at han har et stort ønske om at vende retur til Spanien, ser det ikke ud til at blive en realitet.

LÆS OGSÅ: Ny klub viser interesse for Martin Braithwaite

Ganske vist er Barcelona klar til at købe ham fri af hans kontrakt i Chelsea, men den engelske klub har ikke vist sig synderligt interesserede i at sælge.

Hvis de skal give slip på ham denne sommer, kræver de en høj pris, hvilket Barcelona ikke er interesseret i at betale, da han kun har et år tilbage af sin kontrakt.

Dette har nu medført, at de catalanske giganter har udset sig et alternativ, da det er blevet for kompliceret at hente Alonso.

Den spanske avis Mundo Deportivo skriver, at Barcelona i stedet er begyndt at rette blikket mod Javi Galan, der spiller i La Liga-klubben Celta Vigo.

LÆS OGSÅ: Så mange penge skal frigives, før Andreas Christensen kan registreres

Ifølge Transfermarkt har den 27-årige forsvarer en markedsværdi på cirka 90 millioner kroner.

author avatar
Nicolai Busekist