Om mindre end et år udløber Andreas Christensens kontrakt med Premier League-klubben Chelsea. Han har dog endnu ikke underskrevet en kontraktforlængelse med den engelske klub, selvom der ikke er længe til, at hans kontrakt udløber.
LÆS OGSÅ: Sergio Agüero: Vi trænede hårdere i City
Spilleren har selv været forholdsvis stille omkring sin fremtid, men nu åbner den 25-årige dansker op omkring sine planer. Her gjorde han det klart, at det ser godt ud i forhold til at få en kontraktforlængelse med London-klubben.
Som tingene ser ud nu, er der derfor ikke noget, der indikerer, at han er på vej væk fra Champions League-vinderne næste sommer. Skulle det ske, at han ikke kan nå til enighed med Chelsea, har han selvfølgelig mulighed for at forlade de engelske klub på en fri transfer.
“Jeg ved, at der bliver talt en hel masse lige nu. Jeg kan ikke sige for meget, men jeg synes det ser godt ud,” har Andreas Christensen udtalt ifølge Ekstra Bladet.
“Jeg ved, Thomas Tuchel tror på mig. Jeg har også spillet en stor rolle, siden han kom,” sagde den 25-årige forsvarer også.
Den danske forsvarsspiller har efterhånden været i Chelsea i mange år. Allerede i 2012 blev han hentet til London fra Brøndby, men hans ophold i den engelske klub har dog været afbrudt af et lejeophold i Borussia Mönchengladbach fra 2015 til 2017.
LÆS OGSÅ: Salget af Cristiano Ronaldo-trøjer går amok: Sætter ny rekord
Efter at være vent tilbage fra den tyske klub, er det dog lykkedes for den danske forsvarer at spille sig til en mere eller mindre fast plads i London-klubben. I alt har han spillet 131 kampe for Chelsea ifølge tyske Transfermarkt.