Lørdag aften spillede Gerard Piqué sin sidste kamp for Barcelona. Efter kampen kom Andreas Christensen med en hyldest til den erfarne forsvarer.

Andreas Christensen sendte en hyldest i retning af Gerard Piqué lørdag aften, efter den 34-årige forsvarer havde spillet sin sidste kamp for Barcelona.

LÆS OGSÅ: Avis: Lionel Messi har truffet sin beslutning

Piqué har valgt at trække sig som professionel fodboldspiller, hvilket han meddelte i en video, han delte på de sociale medier tidligere på ugen.

“Som jeg sagde, er det en trist aften. Vi må lykønske ham for en fantastiske rejse,” sagde Andreas Christensen.

“Jeg har fulgt Piqué siden jeg var ung, og jeg har betragtet ham som en rollemodel. Jeg kommer til at savne ham meget.”

“Det var en smuk aften med sejren, men en trist aften, da det er Piqués sidste. Han var en vigtig spiller for os og en fantastisk person. Han kommer til at efterlade et stort tomrum i klubben.

LÆS OGSÅ: Arteta vil hente Premier League-profil i januar

I lang tid var der spekulationer om, hvorvidt Gerard Piqué ville få ophævet sin kontrakt næste sommer. I stedet valgte han selv at trække stikket i denne uge.