I de seneste dage har der været forlydender om, at Lionel Messi kan blive hentet retur til Barcelona. Og nu taler Ansu Fati ud om det.

Den 35-årige Lionel Messi forlod Barcelona til fordel for PSG sidste år, fordi den spanske klub ikke havde råd til at tilbyde ham en ny kontrakt.

LÆS OGSÅ: Tuchel og co. er sure: Lukker forhandlinger med Barca

Næste år udløber hans kontrakt med den franske klub. Og angiveligt er Barcelona-præsident Joan Laporta ivrig efter at hente Messi retur på en fri transfer.

Hvis det sker, kan Ansu Fati risikere at skulle aflevere sit trøjenummer. Han har nemlig overtaget nr. 10 efter Messi.

Derfor har der selvfølgelig også været spekulationer om, hvordan det spanske talent ville reagere, hvis den argentinske verdensstjerne blev hentet retur.

Nu har den 19-årige Ansu Fati udtalt sig om, at Messi potentielt kan blive hentet retur til Camp Nou næste sommer.

LÆS OGSÅ: United vil hente Inter-profil som Wan-Bissaka-afløser

“At Leo Messi vender tilbage for at spille for Barca ville være den bedste afsked. Vi ville elske, at han vendte tilbage til Barcelona. Han er den bedste spiller i historien,” sagde han til det spanske tv-netværk tv3cat.