Der er op til flere spillere, der kan være på vej væk fra FC Barcelona denne sommer. En af dem, der kan blive sendt videre i den nærmeste fremtid er franske Clement Lenglet.

Den spanske klub har planer om at sige farvel til en lang række spillere denne sommer. Det er nemlig nødvendigt, at de først får ryddet ud i truppen, før de kan hente nye spillere til.

– LÆS OGSÅ: Barcelona med nyt Lewandowski-bud: Dette vil de betale

En af de spillere, som de rigtig gerne vil af med denne sommer, er den franske forsvarer Clement Lenglet. Han er nemlig en dyr herre at have siddende på bænken, og derfor vil ledelsen gerne af med ham.

Xavi har desuden sagt god for, at den franske forsvarer enten sælges eller udlejes denne sommer. Derfor er der en god chance for, at den 27-årige forsvarer kommer til at sige farvel til Camp Nou.

På det seneste er der flere klubber, der har vist interesse for ham, hvilket bl.a. omfatter Marseille. Nu lyder det dog, at Tottenham også er begyndt at vise interesse for at hente Barca-forsvareren.

Ifølge GOAL France skulle Tottenham-træner Antonio Conte nemlig ‘elske’ Lenglet, hvorfor han har et stort ønske om at få ham hentet til Tottenham denne sommer.

– LÆS OGSÅ: Tidligere Barcelona-stjerne idømt 22 måneders fængsel

Tottenham her dog ingen planer om at købe Lenglet fri af sin kontrakt med den spanske klub. Derimod ønsker de at indgå en lejekontrakt, der løber over de næste to år, lyder det fra GOAL France.