Angiveligt har Arsenal gjort klart, at de er villige til at betale op mod 433 millioner kroner (50 mio. pund) for Brighton & Hove Albion-stjernen Ben White i det kommende transfervindue.

LÆS OGSÅ: Medie: Braithwaite er klar til at forlade Barcelona

Den 23-årige har spillet en imponerende sæson for The Seagulls i løbet af 2020/21-sæsonen. På baggrund af det flotte niveau, han leverede i den nyligt overståede sæson, har han fået en plads på Englands landshold til sommerens EM.

Flere klubber har udvist interesse i White, hvilket omfatter både Chelsea, Liverpool og Manchester United. Forsvareren har dog fortsat tre år tilbage af sin nuværende kontrakt med Brighton, hvorfor en fri transfer ikke er muligt i nærmeste fremtid.

Det er dog ikke kun de tre førnævnte klubber, der har Ben White på radaren. En nylig rapport hævder, at Arsenal er meget ivrige efter at hente ham til London. The Athletic skriver, at klubben skulle være i færd med at forberede et bud på forsvareren.

Ifølge The Athletic kan en handel potentielt lade sig gøre, hvis Arsenal afgiver et bud på 40 millioner pund. Alligevel er Mikel Arteta og Arsenal villige til at betale op mod 50 millioner pund som følge af deres store interesse i forsvarsspilleren.

White var desuden udlejet til Leeds United i 2019/20-sæsonen, men sidste år vendte han tilbage til Brighton, hvor han også blev forfremmet til deres førstehold.

LÆS OGSÅ: Barcelona og Liverpool har afgivet bud på samme Roma-spiller

Her har han endda fået en del spilletid, da han i sidste sæson spillede 3.465 minutter fordelt på 39 kampe for Brighton & Hove Albion.