Arsenal har været på indkøb i Manchester United, hvor de har købt den unge forsvarsspiller Reuell Walters.

LÆS OGSÅ: Manchester United er med i kampen om sydamerikansk talent

Den kun 15-årige forsvarer skiftede ellers til United sidste år, men nu er han klar til endnu et skifte. Han rykker til Arsenal, hvor han skal være en del af deres akademi.

Walters tilsluttede sig Manchester United sidste år, efter en succesfuld prøvetid i klubben. Tidligere var han en del af akademiet i Tottenham Hotspur.

Det forventes, at den unge højreback vil få en plads på U16-holdet i Arsenal, hvor han bliver det senest nye Spurs-talent, der har skrevet kontrakt med rivalerne.

Arsenal skrev nemlig også kontrakt med Jonathan Dinzeyi i sommers, og han kommer også fra Tottenham.

På de sociale medier gav Walters udtryk for, at han så frem til at genstarte sin karriere hos Arsenal i den engelske hovedstad.

LÆS OGSÅ: Flere præsidentkandidater vil hente norsk vidunderdreng

“Nyt kapitel. Ny begyndelse,” skrev han. “Tak til Gud og alle, der har spillet en del i min rejse indtil nu, især min mor, far, søster, familie, og venner. Også en særlig tak til alle i Arsenal for at tro på mig. Glæder mig til at starte”