Arsenal er meget interesserede i at sikre sig Martin Ødegaards underskrift. Faktisk er de villige til at sælge Joe Willock til Newcastle United, da det vil give dem midlerne til at indgå en aftale med Ødegaard.

LÆS OGSÅ: Mino Raiola tilbyder AC Milan-profil til Barcelona

Willock har spillet en god sæson under Steve Bruce på St. James’ Park. Hans mål mod Sheffield United gjorde ham tilmed til den yngste spiller til at score i seks kampe i træk i Premier League.

Det 21-årige talent har i lang tid været kædet sammen med et permanent skifte til Newcastle. Det tyder også på, at han er mere end velkommen i klubben, da hans holdkammerat Allan Saint-Maximin direkte har opfordret klubben til at skrive kontrakt med ham.

Ifølge The Telegraph er Arsenal villige til at sælge Willock, hvis de får et tilbud på 20 millioner pund. Skulle det blive en realitet, at han sælges til sommer, vil midlerne bliver brugt til at købe Ødegaard permanent.

Ødegaard har gjort sig selv bemærket, siden han blev udlejet til klubben i januar. Dog er han ikke den eneste spiller, der er på ønskelisten i klubben. Det er både Emiliano Buendia og Julian Brandt også, og de er billigere alternativer end Ødegaard.

LÆS OGSÅ: Kane og Tottenham skal snakke fremtid: Vil spille Champions League

Willocks nuværende kontrakt med Arsenal løber frem til 2023.