Arsenal arbejder på at finde en afløser for Alexandre Lacazette, hvilket har fået dem til at kigge i retning af FC Barcelona.

London-klubben håber på at kunne gå på indkøb i FC Barcelona denne sommer, da de har fået et godt øje til den hollandske Memphis Depay, der potentielt set kan være på vej væk fra klubben denne sommer.

– LÆS OGSÅ: Edinson Cavani er i dialog med 4 La Liga-klubber

Barcelona skulle være klar til at sælge Memphis denne sommer, men det kræver, at de finder en afløser for ham. I denne forbindelse skulle de være meget ivrige efter at hente Robert Lewandowski i FC Barcelona.

Hvis de kan få en aftale i stand med Bayern München, skulle den catalanske klub dog være mere åben for at sælge Memphis, da de kan bruge pengene herfra til at finansiere købet af Lewandowski.

Ifølge The Sun har Arsenals ønske om at afløse Lacazette fået dem til at se i retning af Memphis. Ikke nok med, at de står til at miste Lacazette denne sommer, så har de også allerede mistet Aubameyang.

Af denne grund skulle Mikel Arteta mene, at det er meget presserende at få hentet en ny angriber ind, og her skulle han have et ønske om at hente Memphis Depay i FC Barcelona.

– LÆS OGSÅ: Christian Eriksen har fået langsigtet kontrakttilbud

For nylig har Memphis dog udtalt sig om de mange transferrygter, hvor han har gjort det klart, at han ville foretrække at blive i Barcelona.