FC Barcelona skulle være åbne for at sælge flere spillere i januar. Det har fået Arsenal til at kigge i retning af den catalanske klub.

Mikel Arteta og co. har et ønske om at hente offensive forstærkninger i januars transfervindue. I denne forbindelse har de rettet blikket mod Barcelona.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen afslører: Derfor valgte jeg United

Ifølge Fichajes har de nemlig et godt øje til den unge Ferran Torres. Han blev i januar hentet til FC Barcelona for cirka 408 millioner kroner.

Han har dog kæmpet med at levere på det niveau, der har været forventet. Som følge af dette, har han ikke fået synderligt meget spilletid på det seneste.

Den spanske angriber er nemlig havnet bag både Robert Lewandowski, Ousmane Dembélé, Ansu Fati og Raphinha i hierarkiet under Xavi.

LÆS OGSÅ: Frenkie de Jong får nyt ultimatum

Om det betyder, at Barcelona er åbne for at sælge ham, vides dog ikke. Ikke desto mindre meldes der dog om interesse fra Arsenal, der er klar til at hente ham allerede i januar.