Arsenal har tilsyneladende planer om at melde sig ind i sommmerens kamp om Manchester City-profilen Gabriel Jesus.

Der er en lang række klubber, der er blevet kædet sammen med Manchester Citys Gabriel Jesus i løbet af de seneste måneder.

Der er nemlig en forventning om, at den brasilianske angriber bliver solgt til sommer, hvis City beslutter at gøre alvor af idéen om at hente Haaland.

I et sådant tilfælde vil der nemlig ikke være grund til at beholde Jesus i truppen. I stedet ønsker City at gøre plads i budgettet til den høje løn, som nordmanden skal have.

Der er nemlig forlydender om, at han og City allerede er blevet enige om en kontrakt, der skulle gøre ham Premier Leagues bedst betalte spiller med en ugeløn på 500.000 pund.

Ifølge Daily Mail har det medført, at Arsenal er begyndt at se i retning af Gabriel Jesus, da de har et ønske om at styrke deres offensiv til sommer.

Det lyder dog også, at han blot er kommet på listen over potentielle transfermål. Det er derfor endnu ikke blevet besluttet, at de vil forsøge at hente ham.

London-klubben er nemlig også blevet kædet sammen med en række andre spillere. Hertil har de sandsynligvis også planer om at undersøge deres øvrige muligheder.