Mikel Arteta er nu ude at understrege, at Arsenal vil træffe en beslutning om Mesut Özils fremtid inden for de næste par dage. Arteta kunne fortælle, at Özil kun kommer til at forlade klubben, hvis aftalen passer både ham og Arsenal.

“Vi diskuterer det internt, hvad den bedste situation for fremtiden er. Vi tager den snak med agenten og spilleren for at se, hvad den bedste løsning for alle er. Vi beslutter os for, hvad der skal ske, i løbet af de kommende dage,” fortalte Arteta ifølge BBC til dagens pressemøde i Arsenal.

Football London har også skrevet om situationen. De skriver, at Özil har været i fremskredne handler med DC United, selvom meget andet peger på, at han er godt på vej mod et skifte til Fenerbahce.

Han må derfor umiddelbart have fået tilbud fra begge klubber, og det er nok kun tiden, der vil vise, hvor Özil ender henne, og om Arsenal vil lade ham tage afsted.

“Vi finder kun ud af noget, hvis handlen er god for både Mesut og klubben. Er det tilfældet, bevæger vi os fremad, hvis ikke bliver spilleren i klubben,” sagde Arteta.