Arsenal-træner Mikel Arteta og klubbens tekniske direktør, Edu, havde succes med at overbevise brasilianske Willian om at skifte til Arsenal i sommers. Det betød også, at han måtte ignorere, at der var interesse fra Barcelona.

LÆS OGSÅ: Barcelona angiveligt interesseret i Juventus-stjerne

Den brasilianske spiller skiftede til Arsenal på en treårig kontrakt i sommers. Det skete, da det lykkedes for Mikel Arteta og Edu at overbevise ham om, at det var et bedre valg, end et skifte til FC Barcelona.

Over for mediet FourFourTwo har den nuværende Arsenal-spiller afsløret, hvorfor han endte med at tage turen til Premier League-klubben fremfor La Liga-klubben:

“Fra første samtale med Arteta og Edu, viste de stor interesse i at få mig med om bord,” fortæller Willian, og følger op med:

“Det var virkelig vigtigt, for det viste deres respekt for mig som professionel og deres overbevisning om, hvilken retning klubben ville.”

“Arsenal fortalte mig, hvordan jeg ville passe ind og kunne hjælpe holdet med at nå målene. Jeg er meget glad for at være her,” runder han af.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman storroser spiller: “Det er ham vi har ventet på”

I interviewet fortæller han dog også, at der var mange rygter om et skifte til den spanske storklub, men at der aldrig var officiel kontakt til spilleren.