Lige nu læser andre
Læs også
Op- og nedture, men altid trygt
Hvis man har fulgt det danske landshold de seneste år, har man kunnet høre om Kjærs udfordringer med blandt andet skader, så tilværelsen som professionel fodboldspiller har ikke altid været en dans på roser. Men for Kjær er det at kunne trække i landsholdsuniformen, og så endda på eget græs, når bolden gives op i Parken på lørdag, som at komme hjem i mere end en forstand. Med en hverdag i Italien er det nemlig altid særligt at kunne spille foran det entusiastiske danske publikum, og landsholdsstjernen lægger ikke skjul på, at han altid har prioriteret landsholdet højt af blandt andet den grund – og vil blive ved med det.
Eriksen lige i hælene
Hvis Kjær ender med at overtage rekorden for flest spillede landsholde for det danske landshold, er spørgsmålet imidlertid, hvor længe han kan bryste sig af at være indehaver af rekorden. Christian Eriksen er nemlig bare fire kamp efter Kjær i kapløbet, og det er da også noget, de to stjerner har snakket om. Kjær fortæller, at de to har lavet lidt sjov med det over det sidste stykke tid, ikke mindst da de begge rundede 100 landsholdskampe på Wembley. Efterfølgende blev Kjær ramt af en skade, og Eriksen kollapsede mod Finland i parken, og derfor ved forsvarsgeneralen også, hvor hurtigt tingene kan slutte eller blive sat på pause på ubestemt tid. Derfor slutter han med at konstatere, at han tager det en dag ad gangen, og når Eriksen en dag går forbi Kjær i kapløbet om landskampe, vil Kjær være den første til at fejre Eriksen og ønske ham tillykke.