Aston Villa har efter sigende i sinde at forsøge at vinde Hoffenheim-talentet Melayro Bogardes underskrift foran flere andre store klubber, lyder det fra tyske medier.

LÆS OGSÅ: Ter Stegen er nomineret til prestigefyldt pris

Den 18-årige centrale forsvarsspiller, der dog også kan spille som højreback, fik sin debut for Hoffenheim i maj, hvor fodbolden i Tyskland blev genoptaget, efter at have været lukket ned på grund af coronavirus.

Han blev allerede sat i forbindelse med et skifte til Aston Villa i sommerens transfervindue, da hans landsmand Sil Swinkels skiftede til klubben fra Vitesse Arnhem.

Bogarde endte dog med at blive i Hoffenheim, hvor han har spillet sig til en mere eller mindre fast plads i truppen i denne sæson. Han fik blandt andet muligheden for at starte inde i kampen mod Wolfsburg tidligere på måned, hvor han tiltrak sig en del opmærksomhed.

Tyske Bild skriver, at den engelske klub fortsat har en interesse i teenageren, der dog også er ønsket i flere andre klubber i Europa, hvilket blandt andet inkluderer Barcelona, der har brug for forstærkninger i forsvaret.

LÆS OGSÅ: Manchester United er forsat lune på Barcelona-angriber

Foruden Barcelona er der efter sigende også interesse fra klubber som Borussia Dortmund, Ajax samt AC Milan. Tidligere har han sagt nej til tilbud fra både Manchester United, Manchester City og Arsenal.