For et par uger siden spillede Ajax mod FC Midtjylland i Champions League. På dette tidspunkt var den hollandske klub ramt af coronavirus. Derfor blev fire spillere fløjet til Herning senere, end resten af Ajax-truppen.

LÆS OGSÅ: Gareth Bale: “Vi vidste, at Irland ville gøre det svært”

Mandag kan Ekstra Bladet rapportere, at Ajax brød en corona-protokol, da de fire spillere blev fløjet til Danmark. I stedet for at flyve med privatfly, fløj de fra Holland til Danmark med et rutefly.

UEFA kræver, at klubberne udelukkende gør brug af privatfly, når de skal spille opgør i Champions League. Det er et krav, der er opstillet, for at mindske smitterisikoen for coronavirus.

Overtræder en klub denne regel, kan det resultere i en disciplinærsag. Det har UEFA bekræftet over for Ekstra Bladet.

Ajax har dog ikke ønsket for alvor at uddybe, hvilket fly, der blev brugt af de fire spillere, da de skulle flyve til Danmark.

“Vi har ikke kommunikeret omkring de fly, som vi har benyttet. Som hovedregel kan du dog gå ud fra, at vi ønskede vores spillere, var sammen med resten af truppen hellere før end siden,” skriver Ajax’ kommunikationschef Miel Brinkhuis i en mail til Ekstra Bladet.

De fire spillere, der ikke har fulgt coronareglerne, er Andre Onana, Dusan Tadic, Ryan Gravenberch og Zakaria Labyad. Senere ankom også Davy Klaassen og Maarten Stekelenbrug, men de fløj dog med privatfly.

LÆS OGSÅ: Figo er fan af udskældt Barcelona-angriber

UEFA har endnu ikke meldt ud, om de har i sinde at åbne en sag mod Ajax.