Der har tidligere været meldinger om, at Ansu Fati ville vende tilbage på banen i opgøret mod Granada, som bliver spillet den 20. september.

LÆS OGSÅ: Eksplosiv udvikling: Barca-talent har nu samme værdi som Messi

Sådan bliver det dog ikke, hvis man skal tro på den catalanske avis Mundo Deportivo. De skriver, at man i klubben ikke ønsker at fremskynde hans comeback, hvorfor han ikke vil komme på banen, før man er helt sikre.

Den unge angriber var heller ikke en del af Barcelonas seneste træningskamp, hvor de spillede mod AE Prat. Derudover skriver den catalanske avis, at han fortsat kun er en del af træningen på førsteholdet i mindre omfang.

Blandt andet har de andre spillere i truppen fået besked på, at de ikke må tackle ham under træningen. Det vidner naturligvis om, at der er et stort fokus på at få ham tilbage i form, uden at det ender med at skade ham på ny.

Mundo Deportivo mener at vide, at han er klar til at spille om to til tre uger. Derfor estimerer den catalanske avis, at han vil være en del af truppen, der er klar til at tage imod Levante, når de kommer på besøg den 26. september på Camp Nou.

Der er dog ikke nogen chance for, at han kommer til at spille, hvis ikke han føler, at han er 100% klar til det. Hvis han føler, at der fortsat er bivirkninger fra sin knæskade, vil han ikke være på banen i kampen mod Levante i slutningen af måneden.

LÆS OGSÅ: Koeman om upopulær Barca-spiller: ‘Han bliver en vital spiller for os’

Næste gang Ansu Fati løber ind på banen, vil det være med nummer 10 på ryggen. Det er nemlig det unge talent, der er blevet udvalgt til at være Messis efterfølger.