FC Barcelona har givet Frenkie de Jong et ultimatum, som de ønsker, at han tager stilling til inden for den nærmeste fremtid.

På det seneste har der været en del rygter om, at FC Barcelona arbejder på at sælge den hollandske midtbanespiller Frenkie de Jong.

LÆS OGSÅ: 3 Premier League-klubber kæmper om Jesse Lingard

Der har særligt været forlydender om, at han kan være på vej til Manchester United, da Erik ten Hag har et stort ønske om at integrere ham i sin nye trup.

Til trods for, at den engelske klub har et stort ønske om at hente ham, og Barcelona skulle være klar til at sælge ham, ønsker De Jong dog angiveligt at blive i klubben.

Dette har nu ført til, at den spanske storklub har valgt at give den hollandske midtbanespiller et ultimatum. Det skriver den spanske avis Marca.

De har gjort det klart for ham, at han enten skal gå ned i løn eller indstille sig på at blive solgt til Manchester United, hvorfor de altså er åbne for, at han bliver.

Den hollandske midtbanespiller kan se frem til at få en lønforhøjelse, hvis han beslutter dig for at skifte til De Røde Djævle denne sommer.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub har budt 171 millioner på Barca-angriber

At de nu har stillet ham dette ultimatum, tyder på, at der ikke er udsigt til, at der er vished om Frenkie de Jongs fremtid i den kommende tid.

author avatar
Nicolai Busekist