FC Barcelona er blandt klubberne, der viser interesse for den nuværende Tottenham-forsvarer Sergio Reguilon.

Det er ikke første gang, at Barcelona er blevet sat i forbindelse med den 25-årige Sergio Reguilon. Der har tidligere været forlydender om deres interesse, og denne interesse har de ikke droppet endnu, skriver Mundo Deportivo.

Reguilon, der for to sæsoner siden blev hentet til Tottenham fra Real Madrid, har ikke helt kunne finde ind i en god rytme i Tottenham under træner Antonio Conte.

Men til trods for, at han har haft det svært i 2022, har Barcelona fortsat et godt øje til ham, lyder det fra Mundo Deportivo. Derfor har de ham også med i overvejelserne, hvis de beslutter sig for at styrke defensiven yderligere til sommer.

Xavi skulle være meget ivrig efter at hente en ny venstreback til klubben, da han gerne vil have en mere spiller, der kan konkurrere med Jordi Alba, der efterhånden befinder sig i sin karrieres efterår – han fyldte nemlig 33 år i sidste måned.

En sådan rolle ville Tottenhams Reguilon kunne udfylde, hvorfor han er blandt de spillere, som Barcelona holder øje med forud for sommerens transfervindue.

Mundo Deportivo skriver dog, at det ikke er Reguilon, der er Barcelonas førsteprioritet. Derimod bliver han set som et af deres alternativer, hvis det ikke er muligt at hente deres primære transfermål til denne position, som skulle være Celta Vigos Javi Galan.