FC Barcelona kan få svært ved at hente nye spillere i januar, hvorfor de vil fokusere på én spiller.

Det er ikke nogen hemmelighed, at økonomien ikke er fantastisk i FC Barcelona. Derfor er det også begrænset, hvad deres muligheder er i det kommende transfervindue.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag holder øje med fire offensive profiler

Tidligere har der været forlydender om, at Xavi og co. ville fokusere på at hente en ny højreback. Ifølge Mundo Deportivo har piben dog fået en anden lyd.

I stedet for at fokusere på at finde en højreback, har de rettet fokus mod at styrke midtbanen i januar.

Dette har medført, at de udelukkende vil hente én spiller i det kommende transfervindue. Og her skulle de have sat næsen op efter Martin Zubimendi.

Selvom han bliver deres eneste indkøb, kan det blive svært at realisere. Det skyldes, at han har en frikøbsklausul på 60 millioner euro (cirka 450 millioner kroner).

LÆS OGSÅ: Barcelona er blevet tilbudt fransk stjerne

Tidligere har Real Sociedad efter sigende understreget, at de ikke vil forhandle. Vil Barcelona ikke betale hans frikøbsklausul, kan de glemme at hente den unge midtbanespiller.

author avatar
Nicolai Busekist