Det er intet nyt, at Ousmane Dembélé har haft en hektisk tid i Barcelona, der har været præget af skader. I denne sæson har han dog været mere konsistent og har undgået skader. Nu er han dog begyndt at opleve smerter, hvilket skaber bekymring.

LÆS OGSÅ: Så mange gange har Ronald Koeman brokket sig over VAR

Ifølge den catalanske avis Sport har Dembélé døjet med smerter i hoften. Dog har de ikke være så slemme, at han ikke har kunne spille. Hans skadeshistorik taget i betragtning, er det dog alligevel noget, der skaber bekymring i den spanske storklub.

Som følge af markante livsstilsændringer har Dembélé leveret noget af sit bedste fodbold i Barca i de seneste måneder. Og det har tilmed været imens, at han har været nødt til at spille med smerter.

Hans smerter i hoften har stået på i løbet af de seneste par uger. Angiveligt er de kun blevet værre af, at han har været til landsholdssamling med det franske landshold. Derfor ville han have godt af en pause, men det vil han efter sigende ikke, da det er afgørende, at Barca præsterer for tiden.

Sport skriver, at han vil holde fast i en følelse af at være fodboldspiller med kontinuerligt mængder af kampe. Derudover har han også fokus på sommerens EM-slutrunde, hvor han er udtaget til det franske landshold.

LÆS OGSÅ: Eric Garcia-skifte kan gå i vasken: Laporta har måtte give dårligt nyt

Ronald Koeman har efter sigende i sinde at blive ved med at spille med Dembéle så længe han selv føler sig klar. Den catalanske klubs lægestab holder naturligvis et nøje øje med den 23-årige kantspiller.