Cristiano Ronaldo vil væk fra Manchester United, og den portugisiske stjerne ønsker at skifte til franske PSG.

37-årige Cristiano Ronaldo er ikke en populær mand i Manchester United i disse dage. Og det er bestemt ikke blevet bedre, efter hans interview med Piers Morgan.

LÆS OGSÅ: Harry Maguire kan forlade Manchester United

I det store interview rettede han skarp kritik af klubben og træner Erik ten Hag. Blandt andet sagde han, at han ingen respekt har for den hollandske træner.

Derfor er det ikke utænkeligt, at han kan få lov til at forlade den engelske klub i januar. Skulle det ske, har han nu udset sig en ønsket destination.

Den franske avis L’Equipe skriver nemlig, at han efter sigende har indrømmet, at han kan godt se sig selv spille for Paris Saint-Germain, når han forlader Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Barca holder øje med PL-træner som potentiel Xavi-afløser

Det vides dog ikke, om den franske klub er klar til at betale samme løn, som han får i United. Beslutter han sig for at følge pengene, har han angiveligt yderst lukrative tilbud fra Mellemøsten på hånden.