FC Barcelona er blot én blandt flere europæiske storklubber, der udviser interesse i Inter Milans profil, Nicolo Barella. Han har spillet en god sæson for den italienske klub, og det har skabt interesse flere steder i Europa. Angiveligt planlægger FC Barcelona et potentielt indkøb til sommer.

LÆS OGSÅ: Paris Saint-Germain vil stjæle eftertragtet transfermål for næsen af FC Barcelona

Til trods for, at Barca har en skrøbelig økonomi, så er det fortsat et ønske for den spanske klub at styrke truppen. En af de spillere, der i høj grad er på deres radar, er efter sigende Nicolo Barella fra Inter Milan. Det skriver den italienske avis La Gazzetta dello Sport.

Den 23-årige midtbanespiller har haft en rigtig god sæson for Inter Milan i denne sæson. Det er dog helt udelukket, at han vil skifte til Barca i dette transfervindue, da Barca ikke kan hente nye spillere ind, før en ny præsident er blevet valgt. Dertil er der også økonomiske udfordringer, der gør det svært at hente nye spillere til klubben.

Dog skriver La Gazzetta dello Sport, at det kan komme på tale, at de henter ham efter denne sæson. Han bliver desuden beskrevet som en klassisk box til box-spiller, der har klare styrker i erobringsspillet.

LÆS OGSÅ: Vil have mere spilletid: Martin Ødegaard tæt på ny lejeaftale

Der er desuden rygter om, at Barcelona får konkurrence fra både Real Madrid og Bayern München, der begge har udvist stor interesse i Barella. Hans nuværende kontrakt står til at udløbe i sommeren 2024.