Det bliver som bekendt efter EM, at Tyskland kommer til at vinke farvel til Joachim Löw, der kommer til at forlade sit sæde, og som dermed betyder, at man skal have fundet en ny træner, der kan overtage roret.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: United forlænger med Cavani

I de seneste måneder har der været mange rygter, der lyder på, at manden, der kommer til at overtage tjansen, bliver Hansi Flick. Han har som bekendt haft stor succes med Bayern München, hvor han dog ikke kommer til at fortsætte, da han efter fadæsen mod Paris Saint-Germain i Champions League, meldte ud, han ikke ville fortsætte i klubben.

Det har blot pustet til ilden, og nu kan man høre fra Abendzeitung-avisen, at Flick såmænd allerede har fået en aftale på plads, når han stopper til sommer.

Han skulle således skrive under på en aftale, der kommer til at løbe frem til sommeren 2024, hvorfor han altså kommer til at være Tysklands landstræner, når man tørner ud til VM i Qatar i 2022 samt ved EM på hjemmebane i 2024.

LÆS OGSÅ: Farvel til Braithwaite: Messi vil af med ham

Den 56-årige Flick har før blandt sig på Tysklands landshold, da han har været assistenttræner for landsholdet fra 2006 til 2014.