Andreas Christensen har skiftet Chelsea ud med Barcelona, hvor han også har sikret sig en lukrativ kontrakt.

Den danske forsvarer har længe været rygtet til FC Barcelona, og tidligere på ugen blev det endelig bekræftet.

LÆS OGSÅ: Derfor har Barcelona ikke forlænget med Gavi

Han er endnu ikke blevet officielt præsenteret, hvilket dog efter planen kommer til at ske kl. 12.00 på Camp Nou torsdag.

I forbindelse med offentliggørelsen kom det frem, at AC har fået en fireårig kontrakt med den catalanske storklub.

Desuden er der også blevet indskrevet en enorm frikøbsklausul i hans kontrakt, der medfører, at han koster 3,7 milliarder kroner at købe fri.

Og nu skriver den danske avis Ekstra Bladet, at Andreas Christensen kan se frem til at tjene mellem 40 og 45 millioner kroner i Barcelona.

Desuden skriver avisen, at man som regel får sin løn i nettokroner i Spanien, hvilket vil sige, at det er klubben, der står for at betale skatten.

LÆS OGSÅ: Xavi vil hente disse to forsvarere til Barcelona

Til trods for, at AC kommer til at tjene stor sum penge i Barcelona, befinder han sig ikke øverst i lønhierarkiet i klubben.