Andreas Christensen har denne sommer skiftet Chelsea ud med Barcelona, og ventes snart at få sin debut.

Den 26-årige danske forsvarer var i lang tid rygtet til FC Barcelona, og er nu blevet officielt præsenteret i den spanske klub.

LÆS OGSÅ: Chelsea dropper City-profil: Vil hente La Liga-stjerne

Han har dog endnu ikke fået debut i Barcelona-trøjen, men det ventes, at det kommer til at ske ganske snart.

Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo har Xavi og co. nemlig planer om at give Andreas Christensen spilletid mod Inter Miami.

Dem skal det catalanske mandskab i aktion mod tirsdag, og trænerstaben er ivrige efter at se, hvordan AC kan præstere.

Det lyder desuden, at han også vil få muligheden for at bevise, at det er ham, der skal have en af startpladserne i det centrale forsvar.

LÆS OGSÅ: Ny klub viser interesse for Martin Braithwaite

Det er vigtigt for den danske stjerne, at han klarer sig godt, da der også er forlydender om, at han snart kan få yderligere konkurrence i form af Jules Koundé.

author avatar
Nicolai Busekist